Indtast din søgning
 

Jeg er så heldig, at Lars Kristensen har sagt ja til at have sine smukke plakater på min webshop.

Lars er født i 1980 og bor i Høruphav på Sydals sammen med sin familie. Han er uddannet politibetjent, hvilket han fortsat arbejder som. I 2018 startede  han sin egen lille fotovirksomhed: photobykristensen, her arbejder han med portræt-, landskabs-, arkitektur- og makrofotografi.

Passionen for naturen har været omdrejningspunktet, der har gjort at Lars startede med at fotografere.

"Naturen er min passion, og jeg er stadig fuld af forundring over de mange enestående skabninger vi omgiver os med til dagligt. Variationen af planter og dyr, der findes derude, som vi måske ikke altid lægger mærke til i hverdagen, er fantastisk. Det som måske umiddelbart kan se øde og goldt ud, er ofte fuldt af liv, hvis du kigger nærmere efter.

Det er lysten til at dokumentere og vise det, man normalt ikke lægger mærke til, i form af smukke farverige billeder, der driver mig til at blive ved med at fotografere, og konstant forbedre mig"

@designdreams på Instagram